 |
 |
|
|
|
Formueordninger i ægteskabet - hvad bør man overveje?
Fælleseje
I Danmark får man formuefællesskab (hvor hver ægtefælles formue er delingsformue), når man indgår ægteskab, hvis ikke man aftaler andet. Formuefællesskabet omfatter alt, hvad man ejer (også det, som man havde købt/fået inden ægteskabet) og varer ægteskabet ud – indtil det ophører ved skilsmisse eller død.
Ved separation, skilsmisse eller død skal formuen skiftes. Det betyder, at hver ægtefælle skal aflevere halvdelen af sit overskud til den anden ægtefælle eller dennes dødsbo.
Hvis begge ægtefæller ejer mere, end de skylder væk, betyder det reelt, at den samlede formue deles lige over.
Men hvis den ene ægtefælle har mere gæld end aktiver, skal han ikke aflevere noget, fordi han ikke har noget overskud. Hvis den anden ægtefælle har overskud, skal hun aflevere halvdelen af dette til manden (og hans kreditorer).
Er man i den situation, at den ene ægtefælle har større gæld end aktiver, bør man alvorligt overveje at lave særeje, samt om en anderledes formueordning skal følges op med et testamente og/eller et arveafkald.
Særeje
Ved at indgå en aftale om særeje undgår man reglerne om ligedeling ved ægteskabets ophør og kan opnå lige nøjagtigt den deling, man finder retfærdig i tilfælde af, at ægteskabet senere skulle gå i stykker.
Der findes mange slags særeje, herunder fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, kombinationssæreje, brøkdelssæreje, aftrapningssæreje etc. Hvilken særejeform, der vil være bedst for den enkelte bør drøftes med en advokat og afgøres ud fra en konkret vurdering.
Hvordan får man særeje ?
Særeje kan opstå ved, at gave eller arv er gjort til modtagerens særeje eller ved, at to ægtefæller opretter en aftale om særeje. Sådan en aftale kaldes en ægtepagt.
Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Lysningen i Personbogen koster 1.660,00 kr. I visse tilfælde lyses en særejebestemmelse også på ejendommens blad i Tingbogen.
Ægtepagten regulerer ægtefællernes forhold i ægteskabet. Bestemmelser om, hvordan formuen skal deles ved død, skal skrives i et testamente.
Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sin egen formue (eget særeje) ved separation eller skilsmisse.
Men hvis ægtefællerne dør fra hinanden, bliver formuen ved dødsfaldet til fælleseje.
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje opretholder særejet ved både separation, skilsmisse og død.
Kombinationssæreje
De tre formueordninger – formuefællesskab, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje – kan kombineres på finurlig vis for at opnå netop de konsekvenser, som passer i det konkrete ægteskab, f.eks. for at sikre den længstlevende ægtefælle de bedste økonomiske kår ved dødsfald eller for at sikre gennemførelse af generationsskifte af en virksomhed.
Hvem bør overveje særeje ?
I alle ægteskaber, hvor en eller begge ægtefæller har særbørn (børn, som de ikke begge er forældre til), bør det overvejes at lave ægtepagt om kombinationssæreje og testamente for at sikre længstlevende ægtefælle bedst muligt.
Derudover opretter par med betydelig forskel i deres formuer ved vielsen ofte ægtepagt om særeje.
Hvis man vil starte en virksomhed og gerne vil beholde den ved skilsmisse, bør man overveje at lave særeje – eventuelt bare vedrørende virksomheden.
Hvis man forventer at arve et større beløb, som man ikke vil dele i tilfælde af skilsmisse, kan man lave ægtepagt, hvorved arv gøres til særeje.
Hvis den ene ægtefælle har en stor gæld bør man overveje særeje – for at undgå, at den gældfri ægtefælle skal aflevere halvdelen af sin formue til den anden ægtefælle eller hans dødsbo.
<< Tilbage til oversigten