Retssag eller forlig

En konflikt kan løses både i og uden for retssystemet, ved forlig (både før og efter retssagen er anlagt), retsmægling, voldgift eller dom.  

Når parterne – oftest erhvervsdrivende – har ønske om at fortsætte deres samarbejde uanset en konkret konflikt, vil problemstillingen sjældent blive forelagt en dommer. I stedet vil parterne forhandle sig frem til en aftale, som sikrer, at de kan fortsætte deres samarbejde/samhandel, eventuelt bistået af deres respektive advokater.  

Har parterne omvendt ikke et ønske om eller behov for at fortsætte deres samarbejde, så har de ofte heller ikke incitamentet til at sætte sig til forhandlingsbordet, medmindre procesøkonomiske hensyn tvinger en eller begge parter til at søge en forligsmæssig løsning for at spare den tid og de penge, som en retssag ofte koster.   

I et tilfælde, hvor tømrermester Hansen har bygget et hus til Hr. Svendsen, og hr. Svendsen ikke mener, at byggeriet er udført tilfredsstillende og derfor rejser et økonomisk krav mod tømrermesteren, har parterne sjældent hverken behov for eller ønske om at fortsætte deres samarbejde. En sådan konflikt vil oftest ende i Retten. 

Under retssagens opstart vil der blive afholdt et forberedende retsmøde, hvor dommeren forsøger at mægle forlig mellem parterne, ligesom man allerede ved sagens anlæg skal oplyse, om man er indstillet på at medvirke til en retsmægling. Det er en forudsætning for retsmægling, at begge parter er indstillet på at medvirke hertil.  

Såfremt en eller begge parter ikke ønsker at medvirke til retsmægling eller forlig, fortsætter sagen til hovedforhandling og dom.  

At parterne før eller under sagsanlæg ikke har været indstillet på at medvirke til en forligsmæssig løsning, afholder dog ikke dommeren fra at opfordre til fornyede forligsmæssige drøftelser under hovedforhandlingen, såfremt det forekommer formålstjenstligt. Derfor sluttes nogle sager alligevel med et forlig efter, at parterne har afgivet forklaring, vidnerne er hørt, og advokaterne er fremkommet med deres afsluttende bemærkninger.  

Forældreansvarssager 

I forældreansvarssager – dvs. sager om bopæl og forældremyndighed over børn – er to forældre havnet i en konflikt, som de ikke kan løse, samtidigt med at de og (især) børnene er afhængige af forældrenes samarbejde.  

Ofte er parterne når sagen lander på advokatens bord, nået til et punkt, hvor de ikke længere er i stand til at tale sammen eller høre, hvad hinanden siger. De er derfor henvist til at finde en løsning via retssystemet, hvor en dommer i sidste ende vil skulle træffe afgørelse i sagen.  

Inden sagen kommer så langt, har forældrene været indkaldt til et samarbejdsmøde i Statsforvaltningen, hvor man også har forsøgt at mægle forlig. Først hvis der ikke kan skabes enighed eller indgås en aftale i Statsforvaltningen, sendes sagen til byretten til afgørelse. 

Retssystemet er indrettet, så der i videst muligt omfang tages hensyn til de involverede parter - forældrene og børnene. Retsmøderne holdes for lukkede døre, så kun forældrene er til stede, og i de fleste sager enes parterne om, at advokaterne afstår fra at fremkomme med deres afsluttende bemærkninger (procedure). 

Afsluttende bemærkninger fra advokaten, hvor det kunne være relevant at fremhæve den ene forælders gode forældreevner mv. frem for den andens, letter på ingen måde det fremtidige samarbejde, som de for barnets skyld er nødt til at opretholde, uanset om de har lyst eller ej, hvilket er baggrunden for, at man oftest afstår fra en egentlig procedure i forældreansvarssagerne. 

Hvis barnet har en modenhed, hvor det kan udtale sig til sagen, har barnet ret til at blive hørt – ofte ved, at dommeren og en børnesagkyndig, som også overværer forældrenes forklaringer, taler med barnet uden at forældrene er til stede. Retten træffer sin afgørelse ud fra, hvad der efter Rettens skøn – på baggrund af forældrenes forklaringer, barnets udtalelse og eventuelle udtalelser fra institutioner mv. – må anses at være bedst for barnet. Inden det kommer så vidt, vil retten dog også her ofte opfordre parterne til at indgå en forligsmæssig løsning, når forældrene er blevet gjort bekendt indholdet i børnesamtalen og den børnesagkyndiges anbefaling. Fordelingen ved en forligsmæssig løsning i en forældreansvarssag er, at forliget kan indeholde forhold eller aftaler, som Retten ved en dom ellers ikke kan tage stilling til, herunder samvær, som kun Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om.

 

Retsmægling 

Retsmægling er et alternativ til at lade en retssag afslutte med en dom. Parterne prøver sammen med en uddannet retsmægler at nå frem til an aftale, der kan løse konflikten. Løsningen bygger, når der er tale om retsmægling, ikke nødvendigvis på love og regler.  

Retsmægling har været et tilbud til parterne i retssager i en del år og der tilbydes  retsmægling i stadig flere sagstyper ved både by- og landsretter. 

Det er en forudsætning for retsmægling, at parterne deltager frivilligt. Hver af parterne kan når som helst afbryde retsmæglingen. Sagen sendes i så fald retur til det almindelige civile retssystem, hvor retssagen fortsætter og tvisten efter en sædvanlig hovedforhandling vil blive afgjort med en dom. 

Fordelen ved retsmægling er, at der her kan inddrages alverdens forhold i drøftelserne (modsat i retssalen, hvor man skal holde sig strikte til sagens kerne), som parterne anser relevante og betydende, ligesom der ofte er afsat længere tid til mødet. Dette gør retsmæglingen særdeles relevant i forældreansvarssager, der handler mere om mennesker og følelser end om jura. 

Desværre er forældrene ved retssagens begyndelse ofte ”kørt trætte”. De ser deres konflikt som umulig at løse – det er jo netop derfor, de er havnet i Retten. Men de får alligevel muligheden for at sige ”ja” til retsmægling og give det en sidste chance.  

En anden fordel ved retsmægling er, at den ofte kunne gennemføres inden for kort tid og således uden væsentlig ”forsinkelse” for retssagen - hvis forældrene orker at gøre det sidste forsøg.  

Retsmæglerne har generelt gode resultater med at kunne opnå aftaler mellem forældre, særligt fordi retsmæglingen sigter på at åbne for en konstruktiv dialog om andre ting end de juridiske spørgsmål. Det er positivt, når det lykkes, fordi begge parter ”vinder” (børnene måske mest) og ofte samtidig får en forståelse for, hvordan de fremover kan få tingene til at glide. 

En retsmægling kan gennemføres med og uden medvirken af advokat, alt efter klientens ønske. Men både under retsmæglinger og i forbindelse med en retssags gennemførelse får advokatens opgave endnu et perspektiv. 

Opgaven er i første række altid at varetage klientens interesser bedst muligt og søge det for klienten bedste resultat. Men samtidig bør advokaten i forældreansvarssager have fokus på familiens fremtid og det forhold, at forældrene fremover fortsat vil være ”bundet” til hinanden via deres børn. Advokaten skal være filter for de utallige beskyldninger, som ofte er til stede i disse sager. Advokaten må se ikke kun på juraen, men også holde fokus på, at der for sagens involverede er en dag efter retssagen / retsmæglingen, hvor parterne skal samarbejde om deres børn.  

Retsmægling er relevant i alle sager – også i sager om erhvervsforhold og økonomiske krav - hvor dialog mellem parterne kan medvirke til en nedtrapning af deres konflikt.

Kontakt

Maria KjoelbaekMaria Mørk Kjølbæk
Advokat (L)
mkj@selandiaadvokater.dk
5948 0000
Peter Ruhr (1)Peter Ruhr
Advokat (H)
pru@selandiaadvokater.dk
5948 0000