Testamente oprettet af ugift og barnløs mand var gældende, selv om han siden var blevet gift og var blevet far.
En ugift og barnløs mand bestemte i 1981 i sit testamente, at "skoleelev B" skulle arve ham, idet han i testamentet oplyste, at "jeg har kendt B siden hun var 4 år, at jeg giftede mig med hendes mor i 1969 og siden da har været som en far for hende. Efter ægteskabets opløsning i 1976 har jeg stadig god kontakt med hende."
I 1984 giftede manden sig igen og fik i 1989 en datter. Han ændrede imidlertid ikke testamentet, inden han i 2011 døde af kræft.
Mandens datter mente, at testamentet var ugyldigt som følge af bristende forudsætninger. Hun anførte, at han hverken havde ægtefælle eller børn, da han oprettede testamentet, og at det var baggrunden for, at han havde lavet testamentet.
"Skoleelev B", der i mellemtiden var blevet 50 år, tilkendegav, at hun mente, at testamentet burde fortolkes således, at hun skulle arve, som om hun var barn af manden.
Både Skifteretten, byretten og Højesteret fastslog, at testamentet var gyldigt. Højesteret anførte i dommen af 22. oktober 2015, at mandens nære relation til B fortsatte i alle årene indtil hans død i 2011. Der fandtes ikke grundlag for at anse testamentet ugyldigt.