Vi kan alle blive part i en retssag. Danske Domstole behandler sagerne objektivt og på et højt fagligt niveau, men det kan stadig være afgørende for sagen at have en kompetent advokat ved sin side.
En del retssager - typisk når det drejer sig om mindre end kr. 50.000,00 - kører under den såkaldte småsagsproces. Disse sager tilrettelægges af domstolene med henblik på, at parterne kan klare sig uden advokat. Retten giver udførlig vejledning, og omkostningerne til en advokat vil i disse sager ofte stå i misforhold til sagens størrelse.
I "almindelige" retssager gælder derimod en række ikke helt ukomplicerede spilleregler. Udfaldet af en retssag vil ofte afhænge af, at man får grebet tingene rigtigt og rettidigt an - det er ikke tilstrækkeligt for at vinde en retssag, at man faktisk har ret, man skal også have styr på de processuelle regler.
Det kan være dyrt at være part i en retssag. Hos Selandia Advokater anser vi konfliktløsning for mindst lige så vigtig som retssager med domstolsafgørelser. Uanset om en uenighed kan løses gennem forligsforhandlinger eller om voldgift eller retssag er nødvendig, har parterne krav på den ekspertise, som kun mange års praktisk daglig erfaring kan give.
Måske bortset fra de helt banale sager, er det altid klogt, at få sin advokat til at vurdere, hvordan en sag skal gribes an.
Vi rådgiver indgående i alle faser af en tvist, herunder:
For Selandia Advokater P/S er retssagsbehandling et helt centralt område, og vore advokater har en betydelig erfaring i retssager for både byretter, landsretter og Højesteret.
Vi bruger vores erfaring til at tænke videre end selve konflikten og tage hensyn også til parternes interesser og forhold, når konflikten er overstået.