Krigsveteraner - erstatning

 

Erstatning til krigsveteraner

Danmarks krigsveteraner har i mange år haft vanskeligheder ved at få anerkendt psykiske lidelser som arbejdsskader. Særlig post traumatisk belastningsreaktion (også kaldet PTSD) har været svær at få anerkendt som arbejdsbetinget.

I 2014 vedtoges en ny lov om erstatning for PTSD, som betyder, at PTSD kan anerkendes som en arbejdsskade. Dette giver veteraner og andre udsendte statsansatte med sent opdaget PTSD mulighed for at få erstatning og godtgørelse.

Tidligere kunne kun krigsveteraner, der havde fået konstateret PTSD inden for seks måneder efter deres udsendelse, få erstatning. I dag kan alle soldater og andre udsendte statsansatte blive tilkendt erstatning, også selv om det er længe siden, at de var udsendt.

Selandia Advokaters erstatningsafdeling, som har et indgående kendskab til arbejdsskadesager, har med godt resultat ydet bistand til flere krigsveteraner, som nu har fået anerkendt deres skader. Ofte tilkendes ganske betydelige erstatninger. De væsentlige skader, som nogle soldater vender hjem med, kan give erstatninger på op til 5 mio.kr.

Krigsveteranerne fra Balkan krigen har i mange tilfælde alvorlige sår på sjælen efter de særligt barske oplevelser, som soldaterne har været udsat for under deres udsendelser.

Arbejdsskadelovens strikse krav omkring anerkendelse af psykiske lidelser som arbejdsrelaterede medførte indtil for nylig, at mange veteraner var nødsaget til at hutle sig igennem på meget beskedne økonomiske betingelser og med usikre fremtidsudsigter, hvilket kun forværrede deres psykiske skader.

For vores klienter har erstatningerne betydet økonomisk lettelse ved, at disse veteraner nu kan sikre både sig selv og deres familie en økonomisk tryghed og dermed også en mere overskuelig hverdag og fremtid.  

Og som "advokaten" er det nu også en ganske særlig følelse at få lov til at overbringe beskeden om, at 20 års afvisning pludselig er blevet til anerkendelse og en velfortjent - og tiltrængt – erstatning.

Vær opmærksom på:

Hvis du har udviklet PTSD mere end 6 måneder efter, at du var udsat for en traumatisk oplevelse, kan du være berettiget til en erstatning – også selv om du ikke var det efter tidligere regler. Derfor kan det være en rigtig god idé at få en advokat til at se din sag igennem igen.

Vi er specialister i erstatningssager og har mange års erfaring med arbejdsskader, herunder erstatning til krigsveteraner.


<< Tilbage til oversigten