 |
 |
|
|
|
Hændelse under udførelse af arbejde, som medførte forværring af en forudbestående ryglidelse, var en arbejdsskade
A, som drev vognmands- og entreprenørvirksomhed, havde 3 lastbiler i virksomheden, hvoraf han kørte den ene lastbil. Ved siden af vognmandsvirksomheden arbejdede A bl.a. med brolægningsarbejde, og han havde en arbejdsuge på omkring 50 timer.
En forårsdag skulle A aflevere et læs affald, der under kørslen havde været dækket med et net. Han tog nettet af og foldede det sammen på et græsareal, men mens han sad på hug med nettet på det fugtige græsareal, mærkede han et hug eller stød i ryggen, og A fik straks rygsmerter. Ved en MR-scanning kort efter hændelsen blev der påvist en diskusprolaps og en degenerativ ryglidelse.
A anmeldte skaden som en arbejdsulykke. Af lægeattesten fremgik, at skaden var opstået ved, at A's ene ben var gledet bagud, mens han sad på hug, hvorved han var faldet forover og havde fået et hug eller stød i ryggen.
Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen kunne ikke anerkende ulykken som omfattet af arbejdsskadesikringsloven, idet man ikke mente, at rygsmerterne skyldtes hændelsen, hvor A havde fået overbalance med nettet.
A anlagde sag mod Ankestyrelsen, idet han fastholdt, at skaden burde anses som en arbejdsskade. Retslægerådet udtalte under sagen, at den belastning, A havde været udsat for, havde ført til smerter i en i forvejen svækket ryg.
Byretten frifandt Ankestyrelsen, idet byretten ikke mente, at hændelse med overbalance, da A arbejdede med nettet, havde været egnet til at forårsage diskusprolaps og lænderygsmerter.
A ankede og anførte, at der skulle ske anerkendelse som arbejdsskade, hvis det kunne lægges til grund, at den forudbestående lidelse var blevet forværret ved hændelsen.
Landsretten gav A medhold, idet landsretten lagde til grund, at A i forbindelse med håndteringen af nettet, der lå på et græsareal, havde siddet på hug, og at han havde rakt lidt forover, mens han var ved at rette nettet til. Hans højre fod var gledet, og han havde fået overbalance og var faldet forover. A havde mærket et hug eller stød i ryggen og havde med det samme fået stærke smerter.
Efter Retslægerådets besvarelser kunne en sådan hændelse ikke fremkalde en diskusprolaps i en i øvrigt rask ryg, men det var påvist, at A's ryg ikke havde været rask, idet en MR-scanning lige efter hændelsen - ud over en diskusprolaps - havde påvist en degenerativ ryglidelse udviklet over flere år. Belastningen havde derfor ført til smerter i en i forvejen svækket ryg.
Vestre Landsret tog udgangspunkt i, at A havde haft en forudbestående ryglidelse i form af en degenerativ ryglidelse, men at han ikke forud for hændelsen havde haft gener fra ryggen. Efter hændelsen havde A vedvarende rygsmerter, og han var blevet opereret for diskusprolaps. Hændelsen havde medført en forværring i den forudbestående ryglidelse, idet hændelsen havde forårsaget en diskusprolaps og vedvarende rygsmerter. Landsretten fandt derfor, at A ved hændelsen havde pådraget sig en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6.
<< Tilbage til oversigten