FORSIKRET under tjeneste – også langt væk fra Danmark


I Danmark har vi en arbejdsskadesikringslov, som betyder, at vi er forsikrede ved tilskadekomst, mens vi udfører arbejde for en arbejdsgiver i Danmark. 

Derimod er personer, der ansættes af en virksomhed i Danmark til at arbejde i udlandet, som hovedregel ikke omfattet af den danske arbejdsskadelov. Mens man arbejder i udlandet, er man som hovedregel sikret efter ordningen i det land, hvor arbejdet udføres.

Undtaget fra denne hovedreglen er personer, der udsendes af den danske stat eller af foreninger, der udfører opgaver på statens vegne. Det gælder f.eks. danskere, der er ansat af Mellemfolkeligt Samvirke, Danida eller Folkekirkens nødhjælp. De er sikrede af den danske arbejdsskadesikringslov uden tidsbegrænsning.

Således er også Danmarks soldater og politiets Blå Baretter, som er en fredsbevarende enhed af det danske politi, som udgangspunkt dækket af den danske arbejdsskadesikring, hvis de kommer til skade under missioner i de krigshærgede lande. 

De seneste års politiske opmærksomhed omkring hjemvendte soldaters skjulte psykiske lidelser har medført, at der i dag er mere lempelige regler for anerkendelse af psykiske lidelser som omfattet af arbejdsskadeloven.

Dette er særlig relevant for så vidt angår den stærkt invaliderende lidelse kaldet post traumatisk belastningsreaktion, som rammer en del af vores udsendte. 

Danmark har som følge af den mangeårige aktive fredsbevarende indsats en betydelig mængde tidligere udstationerede personer, som i dag har varige både fysiske og psykiske følger efter krigstraumer. Mange har fortsat ikke modtaget den erstatning, de er berettigede til og som der i 2014 blev åbnet op for vedrørende psykiske krigstraumer o.lign.

Selandia Advokater har mangeårig erfaring med arbejdet med at skaffe erstatning til udstationerede soldater for arbejdsskader, herunder PTSD, og vi yder en engageret og personlig indsats for, at alle vores klienter får den erstatning, de har ret til.

Vi giver gerne en gratis vurdering af muligheden for at få tilkendt erstatning i konkrete sager.

 


<< Tilbage til oversigten