 |
 |
|
|
|
Firmajulefrokosten – hvem betaler skaderne ?
Med julen følger julefrokoster,- både de private med gode venner og bekendte, og den årlige julefrokost med kollegerne, arrangeret af arbejdsgiveren.
De fleste julefrokoster er heldigvis lystige sammenkomster med lækker mad, øl og snaps og en svingom på dansegulvet.
Men hvert år er der nogle, der kommer til skade.
Hvis man efter snapsen, kaster sig ud i en heftig jitterbug eller jive med et brækket ben til følge, eller hvis man snubler på nederste trappetrin og knækker en lændehvirvel, kan de økonomiske konsekvenser blive både lange og alvorlige.
Det er derfor vigtigt, at man er ordentligt forsikret, hvis man skulle være en af de uheldige, der slutter julefrokosten på skadestuen med benet pakket ind i isposer eller med kvalme og hovedpine efter et hoveddyk i gulvet.
En ulykkesforsikring udbetaler godtgørelse ved varige følger (varigt mén) efter private hændelser og ulykker. Men hvad sker der, hvis man kommer til skade efter at være kastet rundt på dansegulvet af chefen? Er man dækket af arbejdsskadeforsikringen, selv om det ikke hører til de daglige arbejdsopgaver og man heller ikke får løn for sin deltagelse?
Svaret er som hovedregel ja.
Hvis en skade sker i forbindelse med en firmafest, kan den anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.
Såfremt en skade under firmajulefrokosten skal regnes for en arbejdsskade, er det vigtigt, at julefrokosten er en ”officiel” fest. Det vil sige, at arbejdsgiveren står bag invitationen eller initiativet hertil og er klar over, hvad rammerne er for firmajulefrokosten.
Det er ikke afgørende, om arbejdsgiveren eller chefen selv er til stede, eller om ulykken sker, efter at chefen har trukket sig tilbage. Det har heller ikke den store betydning, hvor beruset man er, og det er underordnet, hvor julefrokosten bliver holdt, dvs. om det er på kontoret eller i lejede lokaler ude i byen.
Til gengæld har det betydning for vurderingen af, om der er tale om en arbejdsskade, at den aktivitet, man kommer til skade ved - for eksempel dans - er et naturligt led i firmajulefrokosten.
Arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring dækker frem til den officielle afslutning på festen. Hvis man sammen med kollegerne eller alene, beslutter sig for at fortsætte festen enten ude i byen eller på arbejdspladsen, er man ikke længere dækket af arbejdsskadeloven, idet der så bliver tale om en sammenkomst af mere privat natur.
Kommer man til skade efter den officielle afslutning på festen, er det derfor ens egen ulykkesforsikring, der skal dække en eventuel skade.
Hvis man har en heltidsulykkesforsikring, kan man få erstatning både fra denne og fra arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring.
Samme regler gælder ved andre personalefester. Såfremt formålet med en personalefest eller et arrangement er at motivere og styrke samarbejdet for virksomhedens medarbejdere, vil en skade kunne anerkendes som en arbejdsskade, såfremt den skadegivende aktivitet var et naturligt element i arrangementet.
Som eksempel kan nævnes, at et ankelbrud pådraget under den årlige firmaølstafet er en arbejdsskade, selv om det normale arbejde foregår siddende foran en computer. Ligeså er hjernerystelsen, der kommer af, at kollegaen grundet beruselse ikke nåede at gribe sin dansepartner, der faldt og slog baghovedet i gulvet, omfattet af arbejdsskadesikringen.
Det er dog en god ide at have en heltidsulykkesforsikring. Så behøver man ikke bekymre sig om, hvorvidt festen og dansen kan fortsætte, når chefen har sagt godnat.
<< Tilbage til oversigten