 |
 |
|
|
|
Erstatningernes ”sorte hul” – når skaden rammer og arbejdsevnen svigter – den kommunale afklaring
Mange danskere kommer hvert år til skade. I 2016 kom godt 3.500 personer til skade i trafikuheld og Arbejdsskadestyrelsen modtog mere end 50.000 anmeldelser af arbejdsskader.
Den største del af ulykkerne rammer den erhvervsaktive del af befolkningen. Heldigvis kan den tilskadekomne ofte vende tilbage til sin arbejdsplads efter kort tids sygemelding. Men nogle får alvorlige skader, varige mén og betydelige vanskeligheder ved at kunne vende tilbage til det hidtidige arbejde.
Når en ulykke medfører længere tids sygemelding, er det kommunens opgave – ud over at udbetale sygedagpenge - at sørge for, at den sygemeldte hurtigst muligt genvinder sin arbejdsevne.
Det betyder, at kommunen påbegynder ”arbejdsafklarende foranstaltninger” allerede kort tid efter sygemeldingen.
Mange skader er længe om at heles og kræver genoptræning over lang tid. Nogle skader medfører varige begrænsninger i vores funktioner, så vi efter tilskadekomst må omskoles til en ny type job. Andre gange kommer vi så voldsomt til skade, at vi ikke længere kan arbejde på normale vilkår,- eller måske kan vi slet ikke arbejde efter tilskadekomsten.
De kommunale ydelser og det kommunale afklaringsforløb er reguleret meget firkantet ved lovgivning og forordninger. I januar 2013 trådte en ny lov vedrørende førtidspension og fleksjob i kraft. Denne nye lov har for mange medført både et langvarigt kommunalt afklaringsmareridt – men også et erstatningsmareridt. Og man må erindre sig, at de, der rammes af disse mareridt, i forvejen ”ligger ned”, da de jo er kommet voldsomt til skade og døjer med følgerne deraf.
Nogle har tegnet forsikring for såkaldt erhvervsevnetab, og hvis der er nogen (anden end en selv), der er ansvarlig for skaden, kan man få tabt arbejdsfortjeneste.
Alligevel er det for manges vedkommende et sandt økonomisk mareridt at komme alvorligt til skade.
Hvis du ved en ulykke i dag kommer så slemt til skade, at du ikke kan vende tilbage til dit arbejde, men skal afklares i et kommunalt afklaringsforløb, kan den nye lovgivning i værste tilfælde medføre afklaringsforløb på mellem 7 og 10 år. Sygedagpengeudbetalingen stopper efter max. et par år, hvorefter den tilskadekomne overgår til kontanthjælpssystemet. Og det betyder for mange, at der simpelt hen ingen indtægter er, da kontanthjælp kun ydes på nogle vilkår, herunder at formuen er under 10.000 kr.
Familien, hvor den ene forsøger er kommet til skade, skal således pludselig klare sin daglige økonomi med én indtjening.
I dag tilkendes som udgangspunkt ikke førtidspension til personer under 40 år. Kommunerne er derudover meget tilbageholdende med at visitere til fleksjob og hvis det sker, skal den tilskadekomne gennem et antal mere eller mindre egnede arbejdsprøvninger, kurser og aktiveringstiltag, førend det besluttes, om man er egnet til et fleksjob.
Vores erstatningssystem bygger derimod på årelang domstolspraksis og gamle retsprincipper.
Når en tilskadekommen fremsætter et krav om erstatning for sin tabte arbejdsevne/indtjeningsevne, skal det dokumenteres, at man har lidt et økonomisk tab, som er en følge af skaden. Forsikringsselskaberne og i sidste ende domstolene lægger i deres bedømmelse vægt på den kommunale afklaring, når det skal afgøres, om man har mistet evnen til at tjene penge. Så når den kommunale afklaring grundet omfattende kommunale strukturændringer og lovændringer lader vente på sig i mange år, venter alt andet også - og den tilskadekomne kan ikke gøre meget ved det.
Forsikringer på arbejdsskadeområdet (modsat skader reguleret efter erstatningsansvarsloven) kan træffe afgørelse om at udbetale midlertidige erstatninger, selv om kommunen ikke er ved vejs ende med sin arbejdsafklaring. Erstatningerne udbetales dog på restriktivt grundlag og erstatter aldrig tilskadekomnes reelle løntab. Ofte kommer pengene ikke ”af sig selv”, og nogle gange skal Arbejdsskadestyrelsen vejledes konkret omkring muligheden for tilkendelse af den løbende erstatning.
At henvende sig til advokat, når økonomien er hårdt spændt for og man ikke helt ved, hvad man skal spørge efter, kan virke som hovedløs gerning. Mange advokater tilbyder dog en gratis gennemgang/vurdering af erstatningssagen, og man kan så få advokatens vurdering af, om det kan være en god idé at anmode om bistand i sin sag. I givet fald skal man også have at vide, hvad det vil koste – og om der er mulighed for at få andre til at betale.
En advokat, som kender både det kommunale afklaringssystem og det komplekse erstatningssystem, kan ofte forkorte og målrette et kommunalt forløb samtidig med, at en professionel løbende dialog med forsikringsselskaberne som regel også fører til hurtigere og større erstatningsudbetalinger og - når nøden banker på døren - også a'conto udbetalinger, inden kommunen er færdig med sin vurdering.
Min opfordring til alle tilskadekomne er derfor: Ring til en advokat, der er specialiseret i personskadeerstatninger. Spørg til et gratis møde og hvis dette tilbydes – sig ja tak. Ofte kan vi hjælpe og hvis ikke, så koster det ikke mere end 30 minutter af din tid.
<< Tilbage til oversigten