Trafikulykker er hvert år årsagen til, at mange folk kommer til slemt til skade og i værste fald mister livet.
Især i vintermånederne sker der mange trafikulykker på grund af glat føre. Kombinationen af frost, mangel på dagslys, nattefrost og sommerdæk er en cocktail, der nærmest uundgåeligt hver vinter medfører trafikulykker.
Heldigvis medfører de fleste glatføreulykker alene materielle skader på bilen, men desværre går det nogle gange også ud over bilernes førere og/eller passagerer.
Selv om antallet af både alvorlige og lette personskader som følge af færdselsuheld aldrig har været lavere, sker der fortsat mere end 3.500 personskader årligt. Heraf er ca. halvdelen alvorlige.
Hos Selandia Advokater behandler vi mange erstatningssager, hvor folk er kommet til skade i en trafikulykke.
En af de oftest forekommende skader er "piskesmældslæsion", der opstår, når hovedet kastes frem og tilbage ved sammenstød. Forskning og statistik har vist, at alvorlige piskesmældsskader kan opstå allerede ved meget beskedne hastigheder.
Følgerne af piskesmæld er mange, men de typiske fysiske symptomer er hovedpine, nakkesmerter, spænding i nakke og ryg samt nogle gange følelsen af sovende fingre eller snurren i arme og hænder.
Mange med piskesmæld oplever ud over de fysiske smerter også psykiske følger og ubehag: Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og søvnproblemer. Nogle oplever også, at følelserne er svære at styre, og at lunten er blevet kortere - temperamentet løber nemmere af med én end forud for skaden.
Ofte kommer piskesmældsgenerne snigende, idet der i begyndelsen "kun" er tale om nakkesmerter. Nakkesmerterne ledsages efter en dag eller to af tiltagende hovedpine og efterhånden måske tillige af kvalme og træthed. De mentale gener følger trop, men bliver ofte først tydelige for den tilskadekomne flere måneder efter tilskadekomsten.
For de fleste fortager de fysiske gener sig heldigvis inden for en periode på 9-12 måneder. Men nogle tilskadekomne udvikler desværre varige gener, og for nogle er disse så alvorlige, at de ikke er i stand til fuldt ud at passe et arbejde som tidligere.
En sådan nedgang i arbejdsevne/indtjeningsevne kan man få erstatning for. Det kræver imidlertid tid og ikke mindst mange ressourcer af den tilskadekomen selv at skulle fremlægge og dokumentere sit krav over for forsikringen.
Det er meget vigtigt, at man straks efter en ulykke kontakter sin læge og fortæller om, hvilke følger man oplever. Det kan være vanskeligere at opnå erstatning, hvis man først efter en periode på kun få uger går til lægen. Det er også vigtigt, at man har løbende kontakt til egen læge for at dokumentere, at man har smerter/gener.
Derudover bør man kontakte en advokat med speciale i personskadeerstatning, der kan hjælpe med at opgøre de erstatningskrav, som man som skadelidt har krav på: Tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og varigt mén, behandlingsudgifter samt erstatning for tabt erhvervsevne. Og advokaten kan indhente lægejournaler og i det hele taget vejlede om, hvordan man bør forholde sig.
Som skadelidt har man også krav på at få dækket udgifter til rimelige advokatomkostninger i forbindelse med opgørelsen af tabet.
I de meget alvorlige trafikulykker, hvor der sker tab af menneskeliv, er der tillige mulighed for den afdødes ægtefælle/samlever samt eventuelle mindreårige børn for at få forsørgertabserstatning.
Når mere end én bil er involveret i en trafikulykke, er der altid en forsikring, der dækker personskaden, fordi der i Danmark og de fleste europæiske lande er krav om, at alle motordrevne køretøjer skal have en ansvarsforsikring. Der er i Danmark objektivt ansvar i sager, der vedrører ulykker med motorkøretøjer – det betyder, at der faktisk i næsten alle trafiksager er mulighed for at få erstatning, hvis man kommer til skade, fra bilforsikringen. Også selv om man selv er skyld i uheldet ved at have begået kørselsfejl. Eneste undtagelse er, hvis man har været meget fuld eller med vilje har kørt helt vildt/hensynsløst.