16-årige S var elev på efterskolen E på skolens "adventure race"-linje, hvor man dystede i forskellige discipliner. Eleverne fik fra starten adgang til trampolinerne, som de blev opfordret til at træne på i fritiden for at øve sig og blive bedre gymnaster. Eleverne fik at vide, at der kun måtte være en ad gangen på trampolinerne, at de ikke måtte ligge på trampolinerne, og at de ikke måtte lave dobbeltsaltomortaler.
S kom til skade få dage efter starten af efterskoleopholdet, da han ville vise en kammerat en baglæns saltomortale. Han kom ikke helt rundt, men landede på hovedet og fik et smæld i nakken. I en periode havde han problemer med koncentrationen og en arms bevægelighed og modtog behandlinger på en rygklinik.
S anlagde sag mod efterskolen med krav om maksimumsgodtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for varigt mén på 10 %, i alt 151.750 kr., idet han mente, at efterskolen havde tilsidesat sin tilsynspligt, og at skolen havde overtaget forældrenes tilsynspligt. Dertil kom, at efterskolen ikke havde overholdt vejledningen udsendt af Efterskoleforeningen om tilsyn.
Efterskolen påstod frifindelse, idet efterskolen ikke mente at have handlet ansvarspådragende, og havde ført fornødent tilsyn i forhold til unge på 17 år, der ikke skal overvåges konstant.
Efterskolen blev frifundet i byretten, men Vestre Landsret mente, at efterskolen var erstatningsansvarlig for S' skader, idet efterskolens instruktion til de nye elever havde været mangelfuld henset til, at en trampolin er et potentielt farligt redskab. Der burde have været opstillet mere præcise retningslinjer for anvendelsen af trampolinerne, og saltomortaler, navnlig baglæns saltomortaler, kunne have været forbudt. Hertil kom, at skolen direkte havde opfordret eleverne til at anvende trampolinerne uden nærmere advarsler.