Jobs

Sagsbehandler hos Selandia Advokater

Selandia Advokater søger kvalificeret og energisk sagsbehandler til vores afdeling for behandling af dødsboer.

Jobbet indebærer kontakt med arvinger, skifteretten, ejendomsmæglere, myndigheder og kreditorer samt deltagelse i bomøder, udarbejdelse af referater samt udkast til boopgørelser, korrespondance m.m. Det er en fordel, hvis du har en god talforståelse og kan håndtere et regneark.

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har forudgående erfaring med dødsbobehandling.

Send din ansøgning med CV til reception@selandiaadvokater.dk inden 1. marts 2026.

 

Vi har til huse på Holbæk Kaserne i totalt nyistandsatte lokaler i kort afstand til Retten i Holbæk og med egen parkering.

For yderligere information kontakt da venligst advokat Peter Ruhr på telefon 59 48 00 00. Du kan også læse mere om Selandia Advokater på vores hjemmeside www.selandiaadvokater.dk.

 

Om firmaet

Hos Selandia Advokater sætter vi stor pris på et godt arbejdsmiljø, og vi værdsætter en fornuftig fordeling mellem arbejde og fritid.

Selandia Advokater tilbyder attraktive ansættelsesvilkår og moderne kontorfaciliteter med højt til loftet centralt beliggende i Holbæk. 

Vi har en uhøjtidelig og uformel omgangstone og sætter medarbejdernes trivsel højt på agendaen. Kontoret tæller i dag i alt 18 ansatte, heraf 5 advokater og en fuldmægtig.