Når forretningen går strygende og ordrerne vælter ind, er det ikke altid, at mester har tid til at sende fakturaen ud, når han er færdig med arbejdsopgaven.
Men der er flere grunde til at tage sig tid til det sidste – udfærdigelse og fremsendelse af faktura - uanset hvor travlt der er i virksomheden.
Aftalen og opgavens udførelse
For det første er opgaven og dens udførelse i frisk erindring hos både kunden og den, der har udført arbejdet. Tvivlsspørgsmål eller indsigelser afklares langt nemmere, når de kan ”tages i opløbet.” Er der derimod gået flere måneder, kan det være svært (for begge parter) helt præcist at huske, hvilke aftaler, der blev indgået, eller hvordan eller hvorfor en opgave blev udført, som den gjorde.
Derudover er en anden vældig god grund, som de færreste skænker en tanke i kampens hede. Men i de situationer, hvor en betaling af den ene eller den anden grund udebliver kan det pludselig blive en meget vigtig detalje – forældelse!
Forældelse
Den 1. januar 2008 trådte forældelsesloven i kraft. Denne lov regulerer forældelsesfristerne for fordringer på penge eller andre ydelser – herunder almindelige pengekrav.
Springer en forældelsesfrist, mister den erhvervsdrivende retten til at kræve sit tilgodehavende hos kunden. Fakturaen bliver med ét mindre værd end det papir, den er skrevet på!
Pengekrav i henhold til en udstedt faktura forældes på 3 år. Fristen regnes som udgangspunkt fra det tidligste tidspunkt, hvor kreditor kunne kræve fordringen betalt. Fristen kan altså godt løbe fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet for fakturaens udstedelse.
Fristen regnes fra det tidspunkt, hvorfakturaen kunne være udstedt. Hvisparterne fra begyndelsen har indgået en konkret aftale om, at debitor meddeles henstand, er det dog datoen for fakturaen, der er gældende, selv om arbejdet er udført tidligere. Kreditor kan altså ikke ”skubbe” forældelsesfristen ved at indrømme debitor en længere betalingsfrist, hvis dette ikke er aftalt på forhånd.
Hvis kunden betaler sin regning uden indsigelser, får forældelsesfristen ingen betydning. Men betaler kunden ikke uden videre, skal man være opmærksom på reglerne om forældelse.
Hvis kunden ikke kan betale, kan forældelsesfristen afbrydes ved, at debitor anerkender sin betalingsforpligtigelse på en såkaldt skylderklæring. Hvis dokumentet indeholder en skriftlig anerkendelse af fordringens størrelse og eksistens, gælder der en ny 10-årig forældelsesfrist for kravet. Det kan dog være en god idé for den erhvervsdrivende forinden at rådføre sig med sin advokat forinden, så det sikres, at dokumentet også opfylder de formelle krav for at kunne anvendes som grundlag for en fogedsag, hvis der fortsat ikke betales.
Forældelsesfristens betydning viser sig oftest i de situationer, hvor debitor ikke vil betale. Den erhvervsdrivende overdrager oftest kravet til advokat til inddrivelse, og hvis der fortsat ikke betales, kan det være påkrævet at udtage stævning i sagen.
Forældelsesfristen afbrydes, når stævning indleveres til Retten, men forud for dette er der ofte en længere proces. Først har den erhvervsdrivende selv haft en længerevarende dialog med kunden, derefter indgår advokaten i dialogen, alt med henblik på at nå til enighed og/eller spare udgifterne ved en retssag.
”Pludselig” er en forældelsesfrist på tre år ikke særlig lang tid, og hvis det under sagen viser sig, at fakturaen rent faktisk kunne have været udstedt væsentlig tidligere, risikerer man, at kravet er forældet, uanset fakturaen endnu ikke er 3 år gammel. Retten vil frifinde debitor, og den erhvervsdrivende har tabt sit krav.
En kreditor, som sender sine fakturaer samtidig med, at arbejdsopgaverne afsluttes, vil ikke alene opnå hurtigere betaling og dermed bedre likviditet. Han vil også hurtigere blive klar over, om en kunde er utilfreds eller ikke vil betale. Han kan så vælge, om der er elementer i hans arbejde, der bør ændres/udbedres, eller om han skal overlade kravets inddrivelse til advokaten – uden at skulle bekymre sig om, at kravet måske helt falder væk bare fordi der er gået tre år, siden opgaven blev udført.