 |
 |
|
|
|
Fogedretten
Selvom finanskrisen efterhånden så småt har sluppet sit tag i det danske samfund trækker den stadigvæk et bredt spor efter sig, hvorfor der forsat er en stor gruppe af såkaldte ”dårlige betalere”.
Dette betyder, at der stadig er mange, som kommer i kontakt med fogedretten.
Fogedretten er den del af de Danske Domstole, som forestår tvangsinddrivelsen af krav, både pengekrav og krav om udlevering af ting – også udlevering af børn til samvær for den sags skyld. Fogedretten gennemtvinger også fraflytning af huse og lejligheder, når beboerne ikke længere er berettigede til at bo der.
Ofte vil en advokat eller et inkassobureau repræsentere kreditor og vil forestå kreditors kontakt med fogedretten. Kreditor skal, forinden sagen indleveres til fogedretten, sikre sig et "fundament" – et dokument, der kan danne grundlag for en fogedsag. Det kan f.eks. være en dom, et gældsbrev eller et frivilligt forlig.
Det vil så også være advokaten, der på vegne kreditor deltager i fogedretsmødet. Det er skyldner, der i sidste ende pålægges at betale kreditors udgifter til advokaten, og skyldneren kan – når kreditor er repræsenteret af advokat – kun gyldigt betale til advokaten.
Når fogedretten har modtaget sagen, indkaldes parterne til møde i fogedretten. Indkaldelsen vil blive forkyndt for skyldneren eller en myndig person i hans husstand.
Såfremt skyldneren ikke møder op i fogedretten på det givne tidspunkt og heller ikke sender en stedfortræder med fuldmagt, som kender skyldnerens økonomi indgående, vil kreditor mod betaling af et gebyr på kr. 400,00 kunne begære skyldneren "fremstillet" af politiet.
I så fald registreres det hos politiet, at fogedretten ønsker den pågældende person anholdt og bragt til fogedretten. Skyldneren kan derefter på alle tidspunkter af døgnet og uden forudgående varsel afhentes af politiet eller tages i forvaring. Sker anholdelsen uden for fogedrettens åbningstid, vil skyldneren forblive i politiets varetægt (ofte i detentionen), indtil mødet i fogedretten kan afholdes.
Under fogedretsmødet vil fogeden opgøre kreditors krav med påløbne omkostninger. Skyldneren bliver oplyst om beløbets størrelse og formanet om sin pligt til at tale sandt.
Hvis skyldner ikke straks kan betale det fulde beløb, vil det være relevant for kreditor at forsøge at få sikkerhed for sit tilgodehavende via et udlæg (=pant) i skyldnerens aktiver, og skyldneren vil kunne foreslå en afdragsmæssig afvikling af fordringen.
Kreditor kan som udgangspunkt foretage udlæg i alle aktiver af værdi, som tilhører skyldneren. Oftest kan kreditor derpå lade aktivet sælge på auktion, hvis ikke skyldneren betaler gælden. Der kan dog ikke foretages udlæg i genstande, som er nødvendige for opretholdelsen af et beskedent hjem, ligesom skyldner som udgangspunkt kan anvise, hvilke aktiver udlæg kan foretages i. Udlæg kan altid foretages i rede penge.
Fogedretsmødet er samtidig også en kreditors mulighed for at få indsigt i skyldnerens formueforhold. En skyldner har pligt til at fremkomme med de oplysninger, som er nødvendige for fogedsagen – herunder oplysninger omkring sin og hustandens økonomi. Efterkommer skyldneren ikke denne opfordring, kan fogedretten bestemme, at han skal hensættes i arresten, indtil de ønskede oplysninger gives. Loven giver adgang til at lade en "tavs" skyldner sidde i forvaring i indtil ½ år.
Som regel forløber fogedretsmøder dog roligt og i respekt for det enkelte menneske. Kreditor får ikke alene sikkerhed for sin fordring, men får også relevant information om skyldnerens forhold, som kan give en bedre forståelse for hans aktuelle situation og dermed bedre det fremtidige samarbejde mellem parterne – uanset dette er påtvungent.
Advokatens råd til en debitor er derfor, at denne skal møde op i fogedretten, når man bliver indkaldt! Kreditor opgiver ikke sagen, fordi en skyldner ikke møder, tværtimod løber der flere omkostninger på, og skyldneren risikerer at blive hentet af politiet midt om natten eller hvornår de nu har tid.
I tråd hermed anbefales det modsat kreditorerne at følge op på deres udestående fordringer inden forældelse af kravet indtræder (3 år for almindeligt fakturakrav), da debitors manglende betaling ikke nødvendigvis er udtryk for, at man som kreditor ikke vil kunne opnå hel eller delvis betaling for sit tilgodehavende blot man anvender de retsmidler, som er indrettet hertil.
<< Tilbage til oversigten