Testamente

Hvad er et testamente? 

Et testamente er et dokument, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles ved død. Den, der opretter testamentet, kaldes testator. 

Du kan oprette testamente, hvis du er fyldt 18 år og er ved din fornufts fulde brug. 

Hvor meget kan man råde over ved testamentet? 

Du kan altid oprette testamente. Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger, og de kan ikke gøres arveløse. Har du tvangsarvinger, kan du ved testamente kun råde over ¾ af, hvad du ejer. Har du ingen tvangsarvinger, kan du råde over det hele. 

Hvorfor oprette testamente? 

Hvis du ønsker arven fordelt på en anden måde, end arveloven lægger op til, har du brug for at lave testamente. Hvis du er i en af nedennævnte situationer, bør du oprette testamente for at sikre, at arven falder, som du ønsker det: 

-          du er enlig, uden børn og ønsker, at andre end dine forældre skal 
           arve,

-          du er ugift og ønsker at tillægge din samlever arveret,

-          du ønsker at donere beløb til velgørende formål,

-          du vil bestemme, at arven skal være særeje for arvingerne, så
           arven ikke skal deles, hvis de en dag skal separeres eller skilles,

-          du vil sikre din efterlevende ægtefælle/samlever bedst muligt,

-          du ønsker, at nogle af dine børn skal arve mere end andre,

-          du er gift og vil undgå uskiftet bo,

-          du vil skåne familien for selv at skulle tage stilling til vanskelige
           spørgsmål, herunder hvis der er en erhvervsvirksomhed,

-          du vil efterlade bestemte genstande til bestemte arvinger,

-          du vil hindre, at behandlingen af dødsboet giver ufred i familien,

-          du vil båndlægge arv, så arvingerne ikke får (hele) arven udbetalt,
           straks de fylder 18 år,

-          du ikke efterlader dig børn og vil sikre, at der betales mindst 
           mulige afgifter af arven,

-          du vil tage højde for, at du eller din partner/ægtefælle er insolvent
           eller har mange kreditorer, eller

-          du har ønsker om, hvem der skal have forældremyndigheden over 
           dine børn, hvis du dør, inden de bliver myndige.


Ugifte samlevere 

Man arver ikke noget efter hinanden, når man lever sammen uden at være gift, medmindre man har oprettet testamente til fordel for hinanden,- uanset hvor mange år man har boet sammen. 

Ud over at det kan være vigtigt, at man får sikret sin samlever ved testamente, bør man også overveje, om samleveren skal indsættes som begunstiget i pensioner og/eller forsikringer. 

Et "papirløst" forhold kræver mange dokumenter for gensidig sikring ved dødsfald -  også hvis man har børn. 

Udvidet samlevertestamente 

Hvis ugifte samlevende har børn sammen eller har boet sammen i mindst to år inden dødsfaldet, kan de oprette et udvidet samlevertestamente. Ved et sådant testamente kan samlevere bestemme, at de arveretligt vil stille hinanden som ægtefæller med særeje. Man kan ikke bestemme, at reglerne om fælleseje skal gælde, og derfor kan ugifte samlevende ikke komme til at sidde i uskiftet bo.

Den efterladte skal betale boafgift af arven. Boafgiften for ugifte er ca. 36,25% - dog 15% for ugifte, der har levet sammen i minimum 2 år. Fuldstændig afgiftsfrihed som for gifte kan man aldrig opnå.
 

Hvis du eller din ægtefælle har særbørn 

Særbørn er børn af tidligere forhold eller ægteskaber. Alle, der har særbørn, bør i forbindelse med et nyt ægteskab overveje at oprette testamente. 

Med et testamente kan du udvide eller begrænse fordelingen af arven i forhold til, hvad der følger af loven. Du kan f.eks. sikre din ægtefælle og begrænse børnenes arv til den såkaldte tvangsarv på 1/8 af dødsboets formue eller en 1/16 af hele fællesformuen. Ofte kombineres en sådan bestemmelse med, at børnene så skal have "resten" af deres arv, når den længstlevende ægtefælle dør. 

Du kan naturligvis også ved testamentet give arv til din ægtefælles særbørn (der måske er vokset op i hjemmet som fælles børn) eller andre. 

Efter 1/1-2008 kan du begrænse arven til hvert af dine børn til 1.260.000 kr. (2018-tal). 

Du kan også vælge at tilgodese børnene mest muligt, så de tilsammen arver 7/8 af dødsboets formue (og ægtefællen den sidste 1/8). Ved at oprette ægtepagt kan du yderligere forøge eller formindske arven, som falder efter dig. 

I nogle situationer kan man få afdødes særbørn til at give samtykke til, at den længstlevende sidder i uskiftet bo. Dette kan tilrettelægges, længe før man dør og som en ”familiær pakkeløsning”, der f.eks. kan svare til den situation, at ægtefællerne havde fælles børn. Det vaar mest brugt inden 2008-loven, idet der ved arveloven i 2008 indføres videre muligheder for fordeling ved testamente, som gør det unødvendigt at sidde i uskiftet bo.
 

Barnløse ægtepar 

Når den første ægtefælle i et barnløst ægteskab dør, arver den anden ægtefælle det hele. Hvis længstlevende dør uden at have oprettet testamente, vil halvdelen af arven falde tilbage til den førstafdødes slægt, (førsteafdødes forældre, søskende, nevøer eller niecer. Kun den anden halvdel af arven går til længstlevendes egne slægtninge. 

Hvis længstlevende ikke har kontakt med førstafdødes familie, vil længstlevende ofte ønske, at formuen alene skal tilfalde hans eller hendes familie. Eller måske til andre personer eller velgørende formål? Den længstlevende må så oprette testamente.
 

Statskassen 

Er der ingen arvinger efter loven, og er der ikke oprettet testamente, går hele arven direkte i Statskassen. Den eneste måde at undgå dette på er at oprette et tesstamente, hvor der står, hvem der skal arve.
 

Arv som særeje 

Ved testamente kan du bestemme, at en arving får sin arv som særeje. Dette betyder, at arven vil være særeje i arvingens ægteskab. Dermed skal arvingen ikke dele sin arv med sin ægtefælle, hvis de senere måtte blive skilt. Du kan vælge mellem flere former for særeje.
 

Båndlagt arv 

Du kan også ved testamente bestemme, at arv skal båndlægges, hvis det skønnes bedst for en arving. Ægtefællers tvangsarv kan dog ikke båndlægges, og som noget nyt kan en livsarvings tvangsarv kun båndlægges, indtil livsarvingen fylder 25 år. Ved båndlæggelse af friarv (den arv, du frit kan testamentere over) har du større mulighed for at bestemme vilkårene for båndlæggelsen. 

Båndlæggelse af arv indebærer blandt andet, at arvingen ikke kan råde over arven, men kun kan hæve renter og indtægter af den. Arvingens kreditorer kan heller ikke søge fyldestgørelse i arven.
 

Arveafkald 

Inden den person, man skal arve, afgår ved døden, kan man over for vedkommende give afkald på arv. Det hedder ”afkald på forventet arv”. Der kan også gives afkald på arv, når den person, man skal arve, er død. Det hedder  ”afkald på falden arv”. Både arvinger, som arver efter loven og arvinger, som arver efter testamente, kan give arveafkald. 

Hvis man ønsker det, kan man i forbindelse med sit arveafkald vælge at lade arven gå videre til næste generation.

Bobestyrer 

I dit testamente kan du bestemme, hvem der skal behandle dit dødsbo. Det sker ved at indsætte en bobestyrer, almindeligvis en advokat. Begrundelsen kan være, at der kan forudses mulige konflikter mellem arvingerne, at du har tillid til vedkommende, at denne nøje kender dine ønsker eller blot, at du ønsker at aflaste arvingerne for papirarbejdet og gerne vil sikre, at alt går, som det skal. Det kan derudover være en god ide, hvis du har en erhvervsvirksomhed eller andet, som der hurtigt efter dødsfaldet skal tages hånd om.

Boafgift 

Du kan beslutte, hvem af flere arvinger, der skal betale den boafgift, som dødsboet skal af med. Ved en rigtig tilrettelæggelse af fordelingen af arv- og boafgift kan boet spare væsentlige beløb i afgift til Staten. Der vil typisk kunne spares store afgiftsbeløb, hvis arv til f.eks. søskendebørn eller ubeslægtede kombineres med et mindre legat til en velgørende forening.
 

Sådan oprettes testamente 

Der er ikke noget, der hedder et standardtestamente. Et testamente er individuelt og skal altid være udtryk for netop testators (dine) ønsker. Ellers kan testamentet få helt utilsigtede virkninger. Desuden skal testamentet opfylde nogle krav, der er fastsat i arveloven. 

Det sikreste er at benytte en advokat i forbindelse med oprettelse af testamente. Når du eller I sammen med advokaten har fundet frem til testamentets indhold, underskrives det hos notaren. Notaren er en særlig uddannet medarbejder på dommerkontoret. Det indberettes til et centralt register, at testamente er oprettet, og dermed kan man være sikker på, at testamentet kommer frem, når dødsfaldet sker.
 

Er testamentet ajour? 

Arveloven, som trådte i kraft den 1. januar 2008, indeholdt væsentlige ændringer af den tidligere arvelov fra 1963. Hvis du har oprettet testamente før 2008, er det derfor en god ide sammen med en advokat at gennemgå det gamle testamente for at være sikker på, at testamentet stadig opfylder de ønsker, du havde vedrørende din arv. 

Du skal i det hele taget være opmærksom på, at dit testamente hele tiden er ajour. Et testamente kan normalt altid ændres. Hvis de økonomiske eller familiemæssige forhold har forandret sig væsentligt og på en måde, som I ikke forudså ved testamentets oprettelse, bør I overveje, om det skal ændres, eller noget skal tilføjes. 

Der kan også være andre grunde til at ændre testamentet, herunder nye afgiftsregler. Specielt virksomhedsejere bør sikre sig, at testamentet og en eventuelt ægtepagt er koordineret med virksomhedens strategi og fremtidsplaner.
 

Hvad koster det at oprette testamentet? 

Hos Selandia Advokater koster det som hovedregel kr. 4.000,00 + moms at oprette et testamente. Hvis testamentet er meget simpelt eller meget kompliceret, kan det blive billigere eller dyrere. Derudover koster det kr. 300,00 i afgift, når testamentet skal underskrives hos notaren. 

 

Kontakt

Nina Nielsen (1)Nina Nielsen
Advokat (L)
nni@selandiaadvokater.dk
5948 0000
Finn SandgaardFinn Sandgaard
Advokat (H)
fsa@selandiaadvokater.dk
5948 0000