Gaver

Når vi giver hinanden gaver til jul, fødselsdag, bryllup m.v., sker der i praksis ingen beskatning af sådanne lejlighedsgaver. Men der er en grænse for størrelsen af disse "skattefrie" gaver – især mellem venner og ikke nære slægtninge – og der er ikke lovgivet om, hvor stor gaven kan være, før den skal beskattes.

Hvis du giver din bror 50.000 kr., skal han betale indkomstskat af beløbet. Men giver du i stedet gaven til din mor, skal der hverken betales skat eller afgift af gaven. Hvis din mor så efter en tid forærer din bror et tilsvarende beløb, kan hun gøre det, uden at der skal betales skat eller afgift af denne gave.


Kontante gaver

Man kan hvert år forære sine nærmeste gaver op til et vist beløb uden at skulle betale skat eller afgift. Beløbsstørrelsen pristalsreguleres hvert år og udgør i 2024: 74.100 kr., som du skatte- og afgiftsfrit kan forære til:

1) Hvert af dine børn og/eller børnebørn
2) Plejebørn under visse betingelser
3) Hver af dine forældre og/eller bedsteforældre
4) Personer, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste 2 år.

Som giver kan du frit fastsætte visse vilkår for dine pengegaver, f.eks. at de skal tilhøre dine børn som deres særeje.

Hvis gaven overstiger dette beløb, skal der indgives gaveanmeldelse og der skal betales gaveafgift af det overskydende beløb med 15%.


Gaver mellem ægtefæller

Gaver mellem ægtefæller bliver som hovedregel kun gyldige, hvis der oprettes en gaveægtepagt. Sædvanlige lejlighedsgaver til jul/fødselsdag/bryllupsdag kan dog gyldigt gives uden ægtepagt.

Derudover kan en selvstændigt erhvervsdrivende uden ægtepagt overføre indtil halvdelen af et års overskud til sin ægtefælle.


Gaveafgifter

Sådan beskattes gaver i 2024:

    Beløbsgrænser   Skat i %

Ægtefæller

  Ingen   0 %
Børn/stedbørn/ børnebørn   Gaver over 74.100 kr.   15 %
Svigerbørn   Gaver over 25.900 kr.   15 %
Forældre   Gaver over 74.100 kr.   15 %
Samlever med fælles bopæl i min. 2 år   Gaver over 74.100 kr.   15 %
Andre   Ingen   Indkomstskat

Relaterede artikler

> Arveforskud eller familielån

Kontakt

Nina Nielsen (1)Nina Nielsen
Advokat (L)
nni@selandiaadvokater.dk
5948 0000
Per H. JensenPer H. Jensen
Advokat (H)
pje@selandiaadvokater.dk
5948 0000
Anne Flening ThomsenAnne Flening Thomsen
Advokatfuldmægtig
ath@selandiaadvokater.dk
5948 0000
Bet JensenBet Jensen
Juridisk sagsbehandler
bje@selandiaadvokater.dk
5948 0025