Fordeling af arv efter loven

Har du ikke oprettet testamente, skal arven fordeles efter arveloven. Ifølge loven arver ægtefælle og livsarvinger først. 

Dine livsarvinger er dine børn og deres efterkommere. Dine nærmeste slægtsarvinger er dine børn, som arver lige. Er et barn død, arver dets barn/børn i stedet for. Efterlader du kun en ægtefælle og ingen livsarvinger, arver din ægtefælle det hele.

Efterlader du kun børn og ingen ægtefælle, arver dine børn det hele. 

Hvis ikke du efterlader hverken ægtefælle eller børn, arver dine forældre hver halvdelen af formuen efter dig. Er én eller begge forældre døde, arver forældrenes øvrige børn, hvad enten de er dine søskende eller halvsøskende. Er dine søskende også døde, arver deres børn, det vil sige dine nevøer og niecer. Er nevøer eller niecer afgået ved døden, indtræder de pågældendes børn som deres arvinger. 

Hvis der heller ikke er nogle arvinger i forældrelinien, går man videre til dine bedsteforældre. Bedsteforældre på hver af dine forældres side arver halvdelen hver. Er bedsteforældrene døde, arver deres børn, det vil sige dine far- og morbrødre, fastre og mostre. Men så går man heller ikke videre. Dine fætre og kusiner arver ikke efter loven. 

Er også alle bedsteforældre og bedsteforældres børn afgået ved døden, går arven i Statskassen.
 

Der efterlades både børn og ægtefælle 

Når en gift person dør, falder halvdelen af ægtefællernes fælleseje samt alt hvad afdøde måtte eje som en eller anden form for særeje i arv. Er der fuldstændigt særeje i ægteskabet, er det kun afdødes særeje, der skal deles mellem arvingerne. 

Arven fordeles efter loven med 50% til ægtefællen og 50% til børnene. Opretter du testamente, kan du ændre på denne fordeling. Men der er visse tvangsarveregler, du ikke kan komme udenom – ¼ af formuen skal tilfalde tvangsarvingerne (ægtefællen og børnene) og ¾ af formuen kan du selv disponere over. 
 

Hvilke børn arver? 

Børn arver begge deres forældre, uanset om forældrene er gift med hinanden. 

Ved adoption bevilget efter 1972 er der arvemæssigt sket et fuldstændigt slægtsskifte fra den biologiske familie til adoptivfamilien. 

Er adoptionen sket før 1972, vil det være af afgørende betydning, hvad der står i selve adoptionsbevillingen, for reglerne har været meget forskellige gennem tiderne. Arveretten kan ændres ved oprettelse af testamente.
 

Uskiftet bo 

Når man sidder i uskiftet bo, bevarer man den fulde rådighed over alle midler i fællesboet uden at skulle udbetale arv til livsarvinger (børn, børnebørn mv.). Disse får først arv efter begge forældre, når den sidste afgår ved døden. Som længstlevende ægtefælle skal man dog disponere loyalt over for livsarvingerne og må ikke misbruge sin rådighed over boet. Almindeligt brug/forbrug er tilladt, men ikke misbrug. 

Du kan kun testamentere over den del af det uskiftede bo, som falder i arv efter dig. Det kan have stor indflydelse på din og familiens fremtid, om du vælger at skifte eller sidde i uskiftet bo. 

Erfaringen har gjort os skeptiske over for uskiftet bo – det er nemt og ligetil at vælge uskiftet bo efter dødsfaldet, men erfaringen viser, at mange fortryder. Hvis man senere vil giftes igen (og sådan går det heldigvis tit), skal man skifte – og så er det formuen, som den er blevet, der skal skiftes, dvs. incl. eventuel arv og andre indtægter, som længstlevende måtte have modtaget efter førstafdødes død. 

Det er derfor vores opfattelse, at man bør overveje det nøje, inden man bestemmer sig til at sidde i uskiftet bo – uanset om din mor, mostre eller andre familiemedlemmer har siddet i uskiftet bo, er det ikke uden videre det bedste i din situation. 

Er du i tvivl, bør du tale med os, inden du bestemmer dig. 

Du kan kun frit vælge at sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger. Hvis din afdøde ægtefælle havde særbørn – altså børn, som ikke også er dine børn – skal disse eller deres efterkommere give samtykke til, at du sidder i uskiftet bo. Er særbørnene under 18 år, skal børnenes værge og Statsforvaltningen give samtykke til, at du kan sidde i uskiftet bo. Du kan eventuelt skifte med særlivsarvingerne og sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger. 

Du kan kun sidde i uskiftet bo med fælleseje.
 

Ægtefælleudlæg og suppleringsarv 

I visse tilfælde, hvor ægtefællernes samlede formue er relativ lille, kan den længstlevende overtage begge ægtefællers samlede formue uden at børnene skal have arv. Overstiger formuen den gældende beløbsgrænse, kan den efterlevende supplere sin arv op til beløbsgrænsen. Retten til suppleringsarv går forud for andre arvingers arveret - også livsarvingernes tvangsarveret. Den længstlevende ægtefælle kan benytte reglen, når arven efter afdøde sammenlagt med halvdelen af fællesejet og længstlevendes særeje tilsammen udgør kr. 740.000,00 eller derunder. Forsikringer og pensioner, som den længstlevende ægtefælle får udbetalt i anledning af dødsfaldet, skal indgå i beregningen af beløbet.
 

Ugifte samlevende 

Den ugifte samlevende arver aldrig, hvis der ikke er oprettet testamente.

 

Kontakt

Nina Nielsen (1)Nina Nielsen
Advokat (L)
nni@selandiaadvokater.dk
5948 0000
Finn SandgaardFinn Sandgaard
Advokat (H)
fsa@selandiaadvokater.dk
5948 0000